Spring til indhold

Om os

Børnehuset Novrupvej er en selvejende daginstitution i Esbjerg kommune, med en maks. normering på 40 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn.
Vi bor i et område med mange nationaliteter, og vores familier kommer fra mange forskellige sociale lag
I området har vi adgang til mange grønne arealer, multibaner, sportshal og meget mere.

Pædagogisk profil og vision

  • Vi kendetegnes ved en høj faglighed, rummelighed, nærværende og omsorgsfulde voksne, der vægter et godt børnemiljø med fokus på trivsel, leg, læring og fortælling, samt et tæt forældresamarbejde.
  • Vi har en konstruktivistisk tilgang, hvor relationernes betydning er alt afgørende.
  • Vi tror på, at alle mennesker dannes i relationer med andre.
  • Vi tror på, at alle relationer er altafgørende for børns udvikling af tilknytningsevner, selvværd, selvfølelse, selvrespekt og lyst til læring.
  • Tætte og nære relationer skaber rum for nysgerrige og deltagelseskompetente børn, som er medskabende af et inspirerende læringsmiljø.
  • Nærværende voksne skaber et miljø, hvor alle børn er deltagende i leg via forståelsen for de me-kanismer, der sker i sociale sammenhænge. Alle børn støttes i at indgå i leg og børnefællesska-ber.
  • Vi tror på, at de voksnes opfattelse af det enkelte barn er altafgørende for barnets udvikling. Mødes barnet af positive og anerkendende voksne, vil barnet derefter udvikle sig.
  • Vi oplever alle verden forskelligt. Derfor respekterer vi hinandens forskellige opfattelser. Vi mø-des i respektfuld og anerkendende kommunikation.

Primærpædagog:

Da vi mener, at det er vigtigt med en tæt relation imellem det enkelte barn og pædagogen, har alle børn en primærpædagog, som er hovedansvarlig for barnet.
Barnets start i børnehuset:
For at barnet kan blive tryg ved børnehuset, er det vigtigt som forældre at sætte tid af til en stille og rolig indkøring. Det er individuelt fra barn til barn, hvornår de er trygge ved de nye voksne og institutionen. Typisk foregår det på den måde, at forældre og barn kommer på besøg, og tilbringer lidt tid sammen på den stue barnet skal gå. Herefter aftaler man de næste dages forløb.

Tøj:

Børnene skal have skiftetøj med efter vejret. Vi vil gerne have, at der altid ligger skiftetøj, bleer og hjemmesko i garderoben. Det er en stor hjælp for personalet i hverdagen, hvis du skriver navn i alt det der tilhører dit barn. Der bliver løbende  ryddet op i glemt tøjskufferne. Det der ikke er hentet bliver videregivet til genbrug.

Mad:

Institutionen åbner i vuggestuen, der serveres morgenmad mellem 6-7.15.( Morgenmaden består af grød og brød med tilbehør.) I vuggestuen har alle børn madpakke og frugt med, der er frokost kl. 10.30 og frugt kl. 14.00. I børnehaven skal børnen have madpakke og frugt med. Frokost kl. 11.30 og frugt kl. 14.00. Husk at skrive navn på madkassen og frugtposen.

Sygdom og fravær:

Hvis dit barn ikke kommer, vil vi gerne have besked. Når dit barn er klar til at komme i institutionen igen, er det vigtigt for dit barn at være så frisk, at det kan klare en almindelig institutionsdag.

Fødselsdage:

Vi vil meget gerne fejre jeres barns fødselsdag i institutionen og vi gør meget ud af, at fødselsdagsbarnet bliver fejret.
Jeres barn er velkommen til at medbringe noget til uddeling. Vi anbefaler, at der medbringes boller, is eller frugt. Ønsker I, at medbringe boller, vil vi gerne være behjælpelig med at finde opskrifter.
Aftal og planlæg fødselsdagen med stuepædagogen, nogle dage inden, så vi kan være godt forberedte.

Forældresamtaler:

Vi tilbyder samtaler en gang om året. Se efter opslag. I øvrigt kan der altid aftales en samtale, hvis behovet opstår.

Vigtigt:

Hvis barnet bliver hentet af andre end dig, skal personalet have besked, det kan også skrives på AULA. Vi udlevere kun børn efter aftale. Husk hele tiden at oplyse når du skifter arbejde, får nye telefonnumre eller skifter adresse, det er vigtigt vi kan få kontakt til dig.

Indmeldelse/udmeldelse:
Al ind- og udmeldelse sker gennem Esbjerg kommunes dagtilbud. Inden du træffe beslutning om indmeldes er du hjertelig velkommen til at aftale tid til en rundvisning i institutionen, ring på vores hovednummer 76162230 og aftal nærmere.

Udmeldelse skal ske med en måneds varsel, medmindre der er tale om overflytning til en anden institution i Esbjerg kommune.

Ledelsen:

I Børnehuset Novrupvej består ledelsen af:

Leder: Daniel Rasmussen – daras [snabela] esbjerg [punktum] dk

Du er altid velkommen til at skrive, ringe eller komme forbi kontoret. Da vi ligger op til et tæt forældresamarbejde vil alle spørgsmål og henvendelser være velkomne.

Bestyrelsen:

Formand: Natasja Bech

Email: Natasjabech [snabela] msn [punktum] com

Næstformand:

Forældre: Mai Raunsbæk Nielsen, Birgitte Ørum, Nermina Omic, Birgitte Dawson, Karin Dachati

Åbningstider
Mandag-torsdag: 06.00-16.30
Fredag: 06.00-16.00

Traditioner
Vi forsøger at bibeholde gamle traditioner såsom:

Fastelavn, Påske, Sankt Hans og Jul.

Adresse og telefon
Børnehuset Novrupvej
Novrupvej 8
6705 Esbjerg Ø
Telefon 76162230
daras [snabela] esbjerg [punktum] dk

Nyttige links

Rapporter og vurderinger fra diverse organisationer og myndigheder

Børnehaven

Vuggestuen