”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag. ”

”Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kende­tegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark. ”

”De centrale elementer er:

• Børnesyn. Det at være barn har værdi i sig selv.
• Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
• Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
• Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
• Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
• Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
• Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
• Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.
• Sammenhæng til børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.”

”Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud. ”

”Nogle elementer i form af fx børnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer som fx arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre. ”

Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og Børnefællesskaber

Her er de fem elementer:

• Børnesyn
• Dannelse og børneperspektiv
• Leg
• Læring
• Børnefællesskaber.

De øvrige elementer i det pædagogiske grundlag skal ifølge loven fremgå særskilt af den pædagogiske læreplan.

Hvordan kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?

I Børnehuset Novrupvej tror vi på anerkendende relations erfaringer.

Det betyder, at barnet bliver lyttet til, spejlet, bekræftet og mødt med åbne-undersøgende spørgsmål og indlevelse. Dette fremmer barnets positive selvdannelse, udvikling af en god selvfølelse og et meningsfyldt sprog.

I Børnehuset Novrupvej arbejder vi i dagligdagen med ICDPs samspilstemaer til at skærpe opmærksomheden på den anerkendende tilgang til relationer

I en anerkendende tilgang skabes mulighederne for medbestemmelse og medansvar i en forståelse af, at alle er ligeværdige, og at alles opfattelse af verden er værdifuld.

I praksis bruger vi Nærmeste Udviklingszone som arbejdsredskab for at stimulere og udfordre børnene for derigennem at understøtte deres trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Al leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale fastsætter rammerne for. I Børnehuset Novrupvej arbejder vi henholdsvis med pædagogens rolle som gruppeleder såvel som læringsleder.

I Børnehuset Novrupvej tager vi udgangspunkt i den nyeste forskning om legens betydning for barnets generelle udvikling.

Derfor har vi valgt at sætte et særligt fokus på legen – det vil vi gøre ved at:

• Skabe mulighed for, at børnene kan afprøve forskellige legepositioner
• Give børnene mulighed for fordybelse
• Åbne for alsidige legetemaer og legetyper
• Give børnene mulighed for leg med voksne
• Give plads til børnenes selvigangsatte og selvorganiserede leg

Dette øger børnenes deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne.

I Børnehuset Novrupvej ser vi læring i et sociokulturelt perspektiv, hvor læring finder sted i samspillet med konkrete meningsfulde omgivelser. Derfor er vi optagede af læreprocesser og samspilsmiljøer.

I børnehaveafdelingen er alle rum opdelt i funktioner (kreativitet, sprog, natur, musik og drama), som skal understøtte børnenes forskellige læringsstile.

Derudover arbejder vi med børnenes nærmeste udviklingszone.

I hverdagen betyder det, at de voksne skal i dialog med børnene omkring deres læring:

• Hvad de skal lære (læringsmål)
• Hvordan de kan lære det (læringskriterier)
• Hvordan man kan se, at de har lært det (tegn på læring)

Pædagogisk læringsmiljø

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger. ”

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

For at sikre, at der hele dagen er fokus på det pædagogiske læringsmiljø, har vi valgt at inddele dagligdagen i tre hverdags- og livsrum:

Aktiviteterne

• Her planlægger, organiserer og gennemfører de voksne aktiviteter for og med børnene. F.eks. ture, tematiske projekter osv.
• De voksne har således fokus på, at der udarbejdes SMTTE-modeller, månedsplaner og individuelle læringsmål fra Kompetencehjulet (LearnLab).

Rutinerne

• eks. garderoben, ved måltiderne, bleskift og komme/gå situationer.
• De voksne har her fokus på, at der i rutinesituationerne i hverdagen skal være plads til, at børnene trives, lærer, udvikler sig og dannes.

Børnekulturen

• Defineret som det børnene foretager sig for sig selv og med hinanden, på egen hånd, når de voksne trækker sig eller overlader ”rummet” til børnene.
• De voksne har fokus på børnenes indbyrdes relationer og venskaber.

I Børnehuset Novrupvej har vi primærpædagoger, som arbejder med gruppe- og læringsledelse, hvilket i dagligdagen udspiller sig ved, at pædagogen i gruppeledelsen har ansvaret for, at der skabes rammer, hvor de voksne:

• Er til stede og griber ind
• Er medskabende af det relationelle miljø
• Har tydelige regler og normer
• Organiserer hverdagen og rammerne, så de fremmer det gode samspil
• Har fokus på enkeltbørns sociale kompetencer

Samarbejde med forældre om børns læring

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring. ”

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

Forældresamarbejde

• Vi afholder årlige individuelle møder med forældrene om deres barns læringsudbytte med udgangspunkt i kompetencehjulet.
• Der afholdes etter behov forældresamtaler omkring deres barns trivsel, udvikling og læring med henblik på, hvad familien kan bidrage med i hjemmet.
• På de enkelte stuer afholdes forældremøder, hvor pædagogerne formidler omkring valg af metoder, det pædagogiske fundament og faglige overvejelser
• Vi afholder diverse arrangementer, herunder:
• Forældrekaffe på stuerne
• Oplæg omkring kost, søvn etc.
• Kulturaften m.m.
• Åbent kontor
• Forældrene har adgang til uddannet personale, f.eks.:
• Kostvejleder
• Søvncoach
• Hverdagssnakke i garderoben
• Vi bygger bro mellem institutionen og hjemmet ved hjælp af billeder, Youtube, læringskufferter, dagbog, barnets bog etc.
• Vi har en anerkendende tilgang til forældresamarbejdet, hvilket betyder, at forældrene altid ved, hvad der foregår omkring deres barn

Vi italesætter forældrenes medansvar for deres barns trivsel, udvikling, læring og dannelse

Børn i udsatte positioner

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.”

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

I Børnehuset Novrupvej anvender vi anerkendelse i børnehøjde, og dette gælder også for børn i udsatte positioner. Uanset hvilken familie barnet kommer af, vil det i perioder kunne befinde sig i en udsat position.

Det er ikke det enkelte barn, der har problemer i sig selv. Barnets vanskeligheder beror sig på de betingelse, situationer og relationer, som barnet indgår i og har til rådighed i sit liv.

Hvis et barn ikke trives eller fungerer, er det tegn på, at forholdet mellem beskyttende/belastende faktorer er skævt eller utilstrækkeligt.

Eksempler på belastende faktorer:

• Psykisk syge forældre
• Arbejdsløshed
• Underkendende kommunikation, f.eks. skæld ud
• Søvnmangel
• Fraværende voksne

Eksempler på beskyttende faktorer:

• Anerkendende kommunikation
• Næringsrig kost
• Gode lege
• Gode relationer til børn og voksne
• Opmærksomme, omsorgsfulde og nærværende voksne
• Tilstrækkelig søvn

For at inkludere børnene herunder udsatte børn i det pædagogiske læringsmiljø, skal pædagogerne have en teoretisk viden om f.eks.

• Regelledelse
• Gruppeledelse
• ICDPs samspilstemaer
• Anerkendende tilgang og anerkendende kommunikation. Herunder anerkendende redskaber og metoder.
• Mindfulness
• Gradueret støtte ved f.eks.:
• At pædagogen skaber udfordringer, der ligger inden for barnets nærmeste udviklingszone
• At pædagogen giver den støtte, som barnet har brug for – uden at initiativet tages fra barnet
• At pædagogen gradvist trækker hjælpen tilbage, som barnet mestrer opgaven.

Dette betyder, at børnene mødes af voksne, der er tydelige, autentiske, nærværende og konsistente.

Der evalueres løbende på børnenes progression via Kompetencehjulet (LearnLab). Der udarbejdes ligeledes årlige trivselsmålinger via LearnLab.

I Børnehuset Novrupvej ser vi forældrene som en vigtig faktor i barnets trivsel, udvikling, dannelse og læring. Derfor inddrages forældrene mest muligt.

Ved behov indkaldes andre fagprofessionelle, og om nødvendigt søges ekstra timer til huset via kommunen.

Sammenhæng til børnehaveklassen

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.”

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen? (Dette spørgsmål gælder kun dagtilbud med børn i den relevante aldersgruppe.)

I Børnehuset Novrupvej arbejder vi med Kompetencehjulet, som måler børnenes progression indenfor alle læreplanstemaerne fra barnets indmeldelse til skolestart.

Derudover udarbejdes individuelle læringsmål som bidrager til, at det enkelte barn udvikles bedst muligt.

Vi har ligeledes funktionsopdelte stuer, der er med til at udfordre børnenes forskellige læringsstile.

Der arbejdes med aldersopdeling, hvor de ældste får mulighed for at deltage i skolegruppe.

I førskolen arbejdes der med et skoleunderstøttende pædagogisk læringsmiljø, f.eks. via:

• Leg med tal og bogstaver
• Finmotoriske aktiviteter
• Selvhjulpenhed
• Selvforståelse

Trafiksikkerhed og førstehjælp

Øvrige krav til indholdet i den pædagogiske læreplan

Inddragelse af lokalsamfundet

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn. ”

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

Børnehuset Novrupvej ligger i et område med flere grønne arealer med skov, søer og rekreative områder, såsom multibaner, legepladser og sportshaller.

Hver uge benytter vi os af idrætshal. Derudover benytter vi os af de kulturelle tilbud, der er rundt om i byen, f.eks. kunstmuseet, fiskeri- og søfartsmuseet, Marbæk, biblioteket, og vi arbejder med temaer som Kend din by.

Vi benytter hele byens muligheder, da vi bor tæt på et busstoppested.

Hver uge får vi besøg af en frivillig fra Ældre Sagen, som deltager i den pædagogiske hverdag.

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

”Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer.

Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal ind­drages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. ”

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?

Hvordan definerer vi ordet børnemiljø i Børnehuset Novrupvej:

Børnemiljøet skabes af den gensidige påvirkning, der finder sted mellem børnene og omgivelser. Mere konkret udgør institutionens fysiske, psykiske og æstetiske forhold institutionens børnemiljø.

Fysisk:

Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs, herunder sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold som indretning, hygiejne og materialevalg.

Indretning af lokaler samt legeplads foregår altid i tæt samarbejde med kvalificerede samarbejdspartnere.

Vuggestuens legeplads er opdelt i læringsmiljøer og læringsrum.

I tæt samarbejde med bestyrelsen og indretningskonsulent. Er Børnehavens lokaler indrettet efter nøje overvejelser med udgangspunkt i de mange intelligenser.

Forud for indretningen blev børnene inddraget via fotos og fik medindflydelse på materialevalget.

Psykisk:

Det psykiske børnemiljø drejer sig om, hvordan børnene trives med hinanden og de voksne. Det handler om dynamik og sociale kompetencer i børnegruppen og kan knyttes til begreber som fællesskab, venskab og tryghed.

Vi arbejder bl.a. med relationscirklen, Fri for Mobberi samt anerkendende kommunikation, der fordrer accept af hinandens forskelligheder og synsvinkler.

Æstetisk:

Det æstetiske miljø har indflydelse på, hvordan omgivelserne påvirker børnene i dagligdagen. Et motiverende æstetisk miljø giver børnene positive og udfordrende sanseoplevelser og har betydning for, om børnene finder institutionen inspirerende.

Der arbejdes bevidst med at give børnene den mulige oplevelse både inde og ude. Dette ses bl.a. ved de funktionsopdelte stuer, farvevalg og materialernes tilgængelighed.

Børneperspektiv:

Her handler det om at give børnene medbestemmelse på indholdet og organiseringen af deres hverdag og give deres stemme udtryk og værdi.

I Børnehuset Novrupvej benytter vi ICDPs samspilstemaer til at danne tætte relationer samt til uddybende samtaler med børnene, så personalet altid har forståelse for det enkeltes barns perspektiv.

Vi benytter os af Børnetermometeret via LearnLab.