[mls_twothird first=”yes”]

[mls_h3]Formål for dagtilbud[/mls_h3]
Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

• Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.
• Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg samt pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.
• Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund.
• Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud.

[mls_h3]Politiske mål – Dagtilbudsloven læreplaner[/mls_h3]

Pædagogiske læreplaner i dagtilbud

• Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.
• Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for temaerne:
  Alsidig personlig udvikling,
  Sociale kompetencer,
  Sproglig udvikling,
  Krop og bevægelse,
  Naturen og naturfænomener og
  Kulturelle udtryksformer og værdier.
• Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres.
• Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.
• Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.

[mls_h3]Politiske mål – Børn- og Ungepolitik[/mls_h3]
Esbjerg Kommune har udarbejdet en Børn og Ungepolitik, der har fokus på at skabe helhed i indsatsen og tilbuddene til kommunens børn og unge. Politikken skal sikre, at alle børn og unge får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring.

Byrådet har fastlagt fem tværgående politiske temaer, der skal arbejdes med:

• Inklusion af børn i almensystemet
• Udsatte børn og unge i sociale fællesskaber (indsatser tager afsæt i Paradigmeskifte 2.0)
• Forældresamarbejde
• Samspillet mellem Esbjerg Kommune og de frivillige
  Læring og science

Byrådet målsætninger for temaerne indeholder følgende:

[mls_h3]Pædagogisk tilgang til arbejdet med læreplanen[/mls_h3]
Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales arbejdsredskab til at sikre, at der bliver sat fokus på barnets trivsel, udvikling og læring. Forudsætningen for at arbejde med barnets udvikling og læring er, at barnet trives i det læringsmiljø, det opholder sig. Det betyder, at barnets tilknytning til andre børn og voksne, barnets inklusion i børnefællesskabet og barnets generelle trivsel er grundlaget for, at barnet får et godt udbytte af de lege- og læringsaktiviteter det indgår i.

Afsættet for et udviklende læringsmiljø er, at barnet er omgivet af nærværende og engagerede voksne, der kommunikerer anerkendende og ligeværdigt med barnet. De pædagogiske læreprocesser skal respektere børnenes forskelligheder, individuelle vilkår og tage udgangspunkt i barnets ressourcer og muligheder.

Barnet lærer af de aktiviteter, det deltager i og de udfordringer det bliver stillet over for, men også ved at barnet selv er undersøgende og eksperimenterende. Læring finder derfor både sted i planlagte og voksenstrukturerede aktiviteter, som i hverdagens praktiske og spontane gøremål samt i barnets leg og udforskning.

I princippet er alle situationer mulige læringssituationer. Det pædagogiske personale skal derfor tænke læring ind i de forskellige typer aktiviteter som barnet involveres i. Desuden skal det pædagogiske personale tilstræbe, at barnet aktiveres og alle sanser kommer i spil ved enhver aktivitet ud fra antagelsen: ”Den, der aktivt deltager, lærer noget”.

Et stimulerende og udfordrende læringsmiljø bærer præg af, at det pædagogiske personale har gjort sig klare overvejelser om mål, indhold og egen rolle i de pædagogiske aktiviteter med børnene. En målrettet og systematisk tilgang til børnenes læring indebærer en bevidst planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogisk praksis.

Dagtilbuddet udgør de første erfaringer i en række af forskellige institutionelle læringsmiljøer i barnets liv. Det er derfor af stor betydning, at barnet har en positiv oplevelse og et godt udbytte af dagtilbuddet. Ud over at udvikle barnets kompetencer, er det af afgørende betydning, at dagtilbuddet understøtter barnets lyst til at lære og glæden ved at kunne mestre nyt.

Dette fundament er helt centralt for barnets møde med nye læringsmiljøer. Her tænkes specielt på overgang fra dagpleje til daginstitution og overgang fra daginstitution til skole og SFO. I samarbejdet mellem tilbuddene skal dagtilbuddet derfor være med til at skabe trygge og sammenhængende overgange, der bygger på læringsmæssig kontinuitet og progression for barnet.
Med afsæt i den overordnede pædagogiske tilgang kan dagtilbuddets pædagogiske tilgang indskrives.

[/mls_twothird]
[mls_onethird][/mls_onethird]